
Jeg har hele mit liv arbejdet med at skabe resultater og udvikling i særdeles professionelle miljøer
Teamwork er mit udgangspunkt og ramme
Jeg har brugt 25 år på at lede mennesker under pres, træffe afgørende beslutninger i orkanens øje og skabe resultater på højeste internationale niveau. Med erfaring fra både daglig coaching, strategiske beslutninger på bestyrelsesniveau og kultur- og performanceledelse, har jeg set hvad der skal til for at nå mål – og vinde.
Handball Pro One bygger på den erfaring og skal være en partner for dem,der vil lykkes i håndboldens mest krævende miljøer

Udvalgte klubber og resultater
Gennem årene har jeg haft ansvaret for en række klubber i både Danmark og udlandet, hvor fokus altid har været på at skabe resultater på højeste niveau:
-
Viborg HK (Dameligaen) – Dansk mester, Pokalmester og EHF Cup-vinder
-
Hypo Niederösterreich (Dame-Bundesliga, Østrig) – National mester og pokalvinder
-
Randers HK (Dameligaen) – Pokalmester
-
Ribe-Esbjerg HH (Herreligaen) – Final Four i pokalturneringen
-
Skjern Håndbold (Herreligaen) – Slutspil
-
AaB Håndbold (Herreligaen) – Slutspil
-
MT Melsungen (Bundesligaen, Tyskland) – Solid placering i verdens stærkeste liga
-
Viborg HK (Herreligaen) – Bronze i ligaen
​
Disse erfaringer har givet mig et unikt indblik i, hvad der skal til for at skabe resultater på topniveau, og de danner i dag fundamentet for mit arbejde som rådgiver og agent for trænere og klubber.
Jeg er uddannet inden for kommunikation, HR og coaching med en bred baggrund, der kombinerer akademiske kvalifikationer med praktisk erfaring. Min uddannelse omfatter bl.a. en MasterClass i Kommunikation fra Aarhus Business College, en HR-Konsulentuddannelse samt en Master Coach- certificering fra EHF. Derudover er jeg bacheloruddannet inden for både studie- og erhvervsvejledning og fra University College Skive.

